Radical Monday Turnering

Velkommen til siden for mandagsturnering i Grøndal. Denne turnering bliver afholdt en gang om måneden med en finale i Juni eller Maj. Det er et stævne med handicap, så alle kan være med 🙂

Formatet bliver 3 serier indledende spil afsluttet af 2 serier finalespil.

Der bliver spillet over 2 starter hvor den første er kl. 18 og anden kl. 19. finalen spilles fra kl. 20.

Der spilles som udgangspunkt 3 serier amerikansk uden baneskift.

Der skal minimum være 16 deltager for at turneringen gennemføres. Der spilles på skiftende profiler for hver gang. En oversigt over profiler kommer efter første stævne. Ved mere end 16 deltagere stiger præmiepuljen og antal præmietagere.

Ved 16 deltagere er 1. plads 1200 kr. 2. Plads 600 kr. 3-5. plads 200 kr. Ud over disse præmier, har Dansk bowlingforbund stillet lidt på højkant, og vi kan forhåbentlig inden stævne nr. 1 offentliggøre endnu en sponsor. De nærmere omstændigheder omkring dette kommer der opslag om, inden stævne 1.

Antal pladser pr. turnering kommer til at stå i det opslag for den enkelte turnering.

Sidste tilmelding og framelding skal ske fredagen før stævnet finder sted. Dukker man ikke op vil der skulle betales 75% af startgebyr.

Der bliver yderligere samlet rankingpoint sammen pr. turnering frem til finaleturneringen. Antal spillere der går videre til finaleturneringen kommer efter første turnering.

Pris 225 kr. pr. gang og ud af de 225 kr. går 50 kr. direkte til finalenstævnet.

Til betaling foretrækkes kontanter, dog kan mobilepay anvendes.